Forslag til vedtægtsændring

Forslag til vedtægtsændring

Gefions bestyrelse offentliggører hermed forslag af ændringer af klubbens vedtægter.

Til generalforsamlingen d. 12. marts, bliver stemt om vedtægstændringen.

Forslaget lyder sådan;

Motivation

Idrætsgymnastik er ift. mange andre sportsgrene en både facilitetstung og træningsintensiv sportsgren, både ift. antal træningstimer samt træningsniveau, hvilket stiller store krav til vores trænere i Gefion. Vores trænere er uddannet inden for idrætsgymnastikken eller har en solid baggrund som tidligere udøver.

Herved forpligter Gefion sig rent kontraktuelt og dermed økonomisk til vores trænere for en hel sæson ad gangen.

Gefion har stor medlemstilgang når sæsonen åbner for tilmeldinger i begyndelsen af august. Og som mange har erfaret, må vi afvise og skuffe rigtig mange potentielle medlemmer – simpelthen grundet manglende plads på hold. Vi har desværre så efterfølgende oplevet, at en del børn (af forskellige årsager) opgiver gymnastikken og ønsker udmeldelse fra foreningen. En del af disse pladser får vi genbesat via ventelister, men desværre har mange af de børn som står på venteliste, fundet en anden sportsgren i mellemtiden og prioritere naturligt nok denne sportsgren først og kommer derfor ikke til at gå til gymnastik.

Dette ærgre bestyrelsen utroligt meget og vi syntes derfor at det vil være mest fair, hvis de der tilmelder sig et hold i Gefion også er dem der brænder mest for gymnastikken og derfor ønsker at fortsætte sporten – gerne meget meget længere – men som minimum en hel sæson.
Bestyrelsen indstiller derfor til, at vedtægterne ændres til, at når man melder sig ind i Gefion, er det for en hel sæson.

For at det er muligt for nysgerrige at få et lille indblik i gymnastikken, inden man tilmelder sig en hel sæson, vil vi i stedet lave nogle åbne træningsarrangementer og give mulighed for prøvetimer i perioder.

 

Med venlig hilsen

Gefions bestyrelse

Del denne post