Gefiongymnaster til Nordiske Mesterskaber 2018

Gefiongymnaster til Nordiske Mesterskaber 2018

Som det er annonceret og de fleste bekendt, afholdes der næste weekend Nordisk Mesterskaber i Idrætsgymnastik i Farum Arena.

De danske gymnaster, som skal repræsentere landsholdet ved NM er nu alle udtaget, og det er med glæde og stolthed, at vi kan præsenterer hele 6 Gefion gymnaster til mesterskabet.

Sofia Bjørnholdt er udtaget til det kvindelige idrætsgymnastlandshold for seniorer. Sofia har hele foråret været i en rivende udvikling, hvilket bliver belønnet med landsholdsplads. Sofia havde af flere årsager et meget svært DM der blev afholdt i maj, som en del af udtagelsesprocessen til NM. Men med to meget overbevisende præstationer ved de øvrige udtagelseskonkurrencer, kan ingen komme uden om Sofia når vi taler dansk landshold.

Christian Riisberg er udtaget som specialist til det danske herre-seniorlandshold. Christian er ganske enkelt Danmarks absolut bedste idrætsgymnast på gulv. Dette cementerede Christian i løbet af foråret, ved at vinde alle tre udtagelseskonkurrencer, med et helt suverænt Danmarksmesterskab som kronen på værket. Christians Gulv-øvelse har international klasse, og er helt sikkert et godt bud, på et dansk medaljehåb til NM. Christian stiller også op på hest ved NM, som er den anden spring-disciplin hos de mandlige idrætsgymnaster.

Marcus B. Frandsen er ligeledes udtaget til det danske herre-seniorlandshold. Efter en omfattende skulderoperation for et år siden, har Marcus gennem megen flid og vedholdenhed, kæmpet sig tilbage som Danmarks absolut bedste mandlige idrætsgymnast. Dette beviste Marcus ved DM i foråret, hvor han i suveræn stil vandt DM i all-around. Marcus står måske skarpere og stærkere end nogen sinde og kører han op til sit bedste til de Nordiske Mesterskaber er han en et godt bud på en podieplads.

Jacob Dahlslund Buus er udtaget som specialist i reck-øvelsen for det danske herre-seniorlandshold. Jacobs udvikling har været gigantisk de seneste par år, hvor han har valgt at fokuserer på et redskab. Jacob vandt sølv i reck ved det danske mesterskab, men vi ved alle, at han er Danmarks bedste reck-gymnast, hvilket han også beviste ved den sidste udtagelseskonkurrence, som han vandt i overlegen stil. Jacob er også et meget seriøst bud på en dansk podieplacering ved NM. Jacob stiller også op i barre.

Uffe Høy og Lucas Bahamondes er begge udtaget som all-around gymnaster til det danske juniorlandshold. Uffe har gennem flere år, været en af Danmarks bedste ungdomsgymnaster, hvilket han også beviste med en DM titel her i 2018. Efter en alvorlige skade, hvor han rev den ene akillessene over ved DM i 2016, er han kommet stærkt tilbage og har paradoksalt nok hest som sin favoritdisciplin – paradoksalt fordi hest er en springøvelse, som er belastende for netop akillessenen. Uffe har med sin alsidighed gode chancer for finaler i næsten alle redskaber, men vi tror helt sikkert på hest.

Lucas er et mindre mirakel inden for idrætsgymnastik. Lucas startede først som 13-årig som idrætsgymnast – hvilket i sig selv er en meget sen alder. Efter et års tid, valgte han så at stoppe som gymnast, for igen året efter at genoptage træningen. Lucas er nu blandt Danmarks absolut største talenter inden for den mandlige idrætsgymnastik. Lucas store force er hans enorme styrke – både fysisk og psykisk. Til NM håber vi, han vil vise korset i ring-øvelsen, hvilket han er den eneste danske idrætsgymnast der laver (inkl. Seniorer). Lukas har ligeledes gode chancer for finaler i flere redskaber.

Vi ønsker alle vores Gefion-gymnaster – og naturligvis alle vores danske landsholdgymnaster – et forrygende NM. Nyd konkurrencen og nyd hjemmebanen i Farum Arena, hvor vi håber på stor publikumsopbakning i weekende 30. juni – 1. juli.

Del denne post