Gefions Lili Wernberg Sørensen er National Mester i aldersgruppe 1

Lili National Mester aldersgruppe 1

Gefions Lili Wernberg Sørensen er National Mester i aldersgruppe 1

Pinsesøndag afholdte Gefion Nationale Mesterskaber for aldersgruppe 1 og 2 i  gymnastikhallen i Grøndals Multicenter.

Gymnaster fra AIG, KG66, Greve, Nivå, Hermes, HGF,  VGF og Gefion deltog i konkurrencen. I aldersgruppe 1 stillede 15 gymnaster op til konkurrencen i trin 7. I aldersgruppe 2 stillede 20 gymnaster op i trin 7 og en enkelt gymnast i trin 8. Aldersgruppe 1 er for gymnaster under 12 år og aldersgruppe 2 er for gymnaster der er fyldt 12 år og derover. 

Lili og Clara stillede op for Gefion. Clara fik en flot 4. plads i barre. Lili havde god støtte i Clara og endte på en flot 1. plads som National Mester i aldersgruppe 1. Derudover fik Lili guld på hest, guld i barre og sølv på bom.

Stort tillykke til gymnaster og trænere og mange tak til vores super seje forældre, som altid lægger mange kræfter i afviklingen af konkurrencer – det er guld værd, og tak til alle som mødte frem for at give opbakning til gymnasterne.

Del denne post