Regionale mesterskaber for aldersgruppe 1 og 2

Regionale mesterskaber for aldersgruppe 1 og 2

I lørdags, var Gefion vært for årets første konkurrence. Til konkurrencen var der tilmeldte 16 piger fra Greve, Nivå, Helsingør, KG 66 og Gefion.

Gefion blev vinder af det samlede guld med Isabell Weien Ege Andersen øverst på skamlen, tæt fulgt af Katrine Grovn som sølvvinder og Camilla Søe Knudsen fra KG66 som bronzevinder.

Pigerne tog en god del af disciplinmedaljerne med hjem. Isabell vandt guld på hest, sølv i barre og på bom og bronze på gulv. Katrine vandt guld på bom og gulv, sølv på hest og bronze i barre.

Hedvig Solvang Nørskov var debutant i trin 7 og var i lørdags sammen med piger som har været i trin 7 konkurrence før. Hedvig bestod trin 6 i december, så det er så fint klaret at hun allerede stiller op i trin 7 og på bom var hun kun 0,133 fra en medalje.

I aldersgruppe 2 stillede Isabella Skjærbæk op for Gefion på gulv og fik en bronzemedalje for sin fine gulvøvelse.

Kæmpe stort tillykke til pigerne og deres trænere, sikke en fin start på konkurrencesæsonen!

Vi siger mange tak for en dejlig dag til alle gymnasterne, trænerne, dommerene og tilskuerne. Vi siger også tusind tak til alle vores fantastiske frivillige som hjalp før, under og efter konkurrencen, jeres hjælp betyder utroligt meget.

Det er Gefions aktivitetsudvalg som står for afholdelse af konkurrencer og andre aktiviteter for Gefion. Alt overskud går tilbage til gymnasterne, bl.a. i form af tilskud til forskellige træningslejre og konkurrencer. Du kan tilmelde dig Gefions Venner på Facebook, en gruppe som er administreret af aktivitetsudvalget. Der kan du følge med det der sker og se hvor vi mangler opbakning og tilmelde dig opgaver, det plejer at være hyggeligt! Det er guld værd for os som forening at have stærkt netværk af frivillige og der er altid plads for flere hænder.  🙂

 

 

 

 

Del denne post