Regional Mesterskaber Øst 2019

Regional Mesterskaber Øst 2019

Regionale mesterskaber Øst blev afviklet, for piger (trin 4-6) og drenge (trin 1-8) af Greve Gymnastik og Trampolin, i sidste weekend. 17 piger og 4 drenge repræsenterede Gefion til denne meget velafviklede konkurrence. Bedre omgivelser af trin-konkurrence, med så mange gymnaster, findes næppe. En dejlig weekend med masse af gymnastik, erfaringer, smil, beståelse af trin, stolte trænere, glade gymnaster og en del Gefiongymnaster på præmieskamlerne.

Gefions piger

Trin 4 – her stillede seks Gefionpiger op. Det blev Gefions Audrey De Ferranti, der kunne stille sig øverst på skamlen som suveræn vinder af trin 4. Audrey var ikke alene på skamlen, da klubkammeraten Rose Krizmanic vandt 3. plads.

Trin 5 – her stillede 6 piger op for Gefion og det blev Gefions Kit Vangskjær, der kunne stolt stå på skamlen som vinder af 3. pladsen i trin 5.

Trin 6 – 5 Gefionpiger stillede op i trin 6 og det blev Milla Kølbæk Hansen, der vandt 3. pladsen. Konkurrencen var hård i trin 6. Klara Trappaud blev nr. 5 og Chilli Liv Martinsen nr. 6 og der var kun 2,5 tiendedele mellem nr. 3 og nr. 6, så konkurrencen var meget tæt.

Tillykke til alle pigerne og deres stolte trænere.

Næste konkurrence for trin 4-6 bliver på hjemmebane, hvor Gefion bliver vært for trin 4-6 holdkonkurrence. Følg med på hjemmesiden for nærmere informationer.

 

Gefions drenge

Drengenes konkurrence blev afholdt i lørdags og fire drenge stillede op for Gefion. Drengene havde også en rigtig god og glædelig dag med meget fine øvelser og resultater.

Erik Ingimarsson vandt bronzemedalje i trin 5. Der var konkurrencen stærk og der var kun 0,450 forskel mellem 1. og 3. pladsen. Erik fik de bedste resultater på hest, anden højeste i reck og for specieløvelsen, derudover blev han den tredje i barre.

Marcus Ravn stillede op i trin 4, han gennemførte også meget fine øvelser, som resulterede i at han blev nr. 8 all-around, nummer 5 i barre og 7 i ringe.

Mikkel Rosendahl og Rasmus Fardan stillede op i trin 3. Mikkel kunne stolt stille sig op på skamlen, hvor han modtog bronzemedalje for trin 3. Der var kun 0,250 points mellem guld og bronze i trin 3. Mikkels øvelser gav ham de højeste resultater i ringe og på hest, andet højeste i specialøvelsen og i reck og han blev nr. 3 i bensving. Rasmus blev nummer 4, all-around, hans øvelser gav ham det højeste resultat i reck og han blev nummer to i ringe og barre.

Tillykke til alle drengene og deres stolte trænere.

Vi kan roligt sige at fremtiden for Gefion ser godt ud, da der er masse af talenter godt på vej! 🙂

Her kan I se resultater fra konkurrencen

I kan også se flere billeder på Gefions Facebook side.

Del denne post