Sofia Bjørnholdt – samlet vinder af Sjællandsmesterskabet for seniorer!

Sofia Bjørnholdt – samlet vinder af Sjællandsmesterskabet for seniorer!

Sjællandsmesterskab, individuelt for Senior, Junior, Youth (KIG)

Lørdag morgen var vores hall, i Grøndalscenteret, fyldt med glade børn og forældre som var mødt frem til lørdagsleg. Der var høj musik og grinende børn, der hoppede rundt i skum og trampolin. Det var en godt opvarmet hal idrætsgymnasterne mødte ind til denne lørdag morgen.

Hurtigt blev stemningen vendt fra leg til mere alvor, især for Sofia som pga. skade har været ude af konkurrencer i 10 måneder. For Sofia, har det stået på genoptræning, korte træningspas, og selvdisciplin at komme tilbage i denne sport som er udråbt til at være verdens sværeste sport. Hannah, på 10 år, deltog for første gang i en konkurrence i elitegruppen og kunne også mærke spændingen. De to piger fik god opbakning fra holdkammerater og publikum og klarede det super godt.

Sofia kørte gennem hele konkurrencen en rolig og sikker konkurrence, og kunne træde på skamlen som samlet vinder af Sjællandsmesterskabet for seniorer. Tre disciplinmedaljer tog hun også hjem til klubben på hest, bom og gulv – alle af guld, og en lille sølv i barre med kun 0,10 til guldet. Hannah gennemførte sine tre øvelser med glæde og god stil, og med en 4. plads for sin gulvøvelse.

Begge piger glæder sig til at komme i konkurrence igen i næste weekend, hvor klubben afholder Alpha FactorTrophy 2017

Kom glad og bak alle vores piger og drenge op i denne internationale konkurrence for Norge, Sverige, Danmark og med gæster fra Holland.

 

 

 

Del denne post