Tak for 2017, vi glæder os til spændende stunder i 2018!

Tak for 2017, vi glæder os til spændende stunder i 2018!

 

Tak for mange gode gymnastikstunder i 2017, et spændende år hos gymnastikforeningen Gefion og det er meget der tyder på, at 2018 ikke bliver mindre spændende. I år står der mange ting på programmet bl.a. fejrer vi Gefions 50 års jubilæum og vi er også medværter for Nordiske Mesterskab i idrætsgymnastik, i samarbejde med GymDanmark og Farum Gymnastikforening.

Vores forening vokser og har fokus på udvikling. I 2017 havde vi rekord mange medlemmer, til springgymnastik og idrætsgymnastik. Vi har gennemgået klubudviklingsforløb og i september, blev Gefion som den første idrætsgymnastikforening i Danmark, elitecertificeret af GymDanmark, i både kvindelig- og mandlig idrætsgymnastik.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vores dygtige gymnaster har deltaget i række konkurrencer, både internationalt og nationalt med nogle super fine resultater. Blandt andet blev Sofa Bjørnholdt Sjællandsmester for seniorer, til årets holdfinale for KIG og MIG sluttede det med 2. plads til Gefions herrer og en delt 3. plads til Gefions kvinder. Vi har haft Gefions gymnaster med på landsholdet bl.a. tog Jakob og Marian Rizan, vores cheftræner, og landsholdstræner, til Universiade i Tapei, Taiwan. Christian og Jakob havde en fin konkurrence til VM i Canada og Jacob og Sofia var også med til de nordeuropæiske mesterskaber i Færøerne, sammen med landsholdet. Derudover har vi også nogle super seje gymnaster, der har kæmpet sig tilbage fra svære skader og vi er super stolte af deres hårde arbejde. Med fokus på at udvikle vores elitegymnaster endnu mere, har vi nu tilknyttet mentaltrænere, diætist og fysioterapeut til vores elitehold og vi er spændte på at se hvilke resultater det giver.

Vi har haft mange sjove stunder i hallen, udover almindelig træning har vi haft lørdagsleg, forårsopvisning og klubmesterskaber og i december havde vi en meget vellykket julefest. Vi afholdte en del konkurrencer på vores hjemmebane i Grøndals Multicenter. Blandt andet Sjællandsmesterskaber 1. runde af Hold DM  og sidst men ikke mindst, var vi værter for Alpha Factor Trophy 2017, hvor vi fik besøg af gymnaster fra Norge, Sverige, Danmark og også Holland.

 

 

Vi er så heldige at vi modtager kæmpe støtte og sponsorater, i forskellige former, fra forældre og virksomheder og det er vi meget taknemlig for. Om det er at give hjælpende hånd til klubarrangementer, eller at sponsorere med gaver og udstyr så er det alt med til at vi kan fortsætte med at vokse og udvikle os som klub og støtte op om vores dygtige gymnaster. Vi fik et særlig sjovt sponsorat her i efteråret, da vi fik skum til 1/3 del af vores store skumgrav, af firmaet Docker, en IT virksomhed der havde brugt masse skum til en messe i Bella Center.  TAK til alle dem der har støttet op om Gefion i 2017.

 

Bestyrelsen har været igennem ændringer. Til generalforsamlingen trådte nye bestyrelsesmedlemmer ind i bestyrelsen. Lars Brandt-Ericsen stoppede som foreningens kasser, vi vil takke ham for alt hans gode arbejde. Vores nye kasser er Johnny Bjørnholdt. Vi fortsætter med at udvikle klubben og har nedsat forskellige udvalg for at hjælpe os godt på vej med at blive større og dygtigere. Et af udvalgene er Aktivitetsudvalget.  En af Aktivitetsudvalgets opgaver er at koordinere og afvikle alle begivenheder og sponsortiltag, hvor al indtægt går tilbage til gymnasterne. For eksempel tildelte aktivitetsudvalget tilskud til Gefions gymnaster og trænere til deres konkurrence i Serbien i december.

I kan tilmelde jer Facebook gruppen Gefions Venner,  hvor Aktivitetsudvalget informerer om nye kommende arrangementer og spændende tiltag.

2017 var propfyldt med spændende stunder og allerede nu kan vi se at 2018 bliver ligeså spændende. Udover 50 års jubilæum, bliver vi medværter for NM, med konkurrencedage lørdag den 30.juni og søndag den 1. juli.  

Vi glæder os til den store opgave og håber samtidig på at I sætter stort kryds i kalenderen og håber I også har mulighed for at give hjælpende hånd før og under konkurrencerne, det bliver rig mulighed for at bidrage med hjælp.

Vi vil give meget mere information om det i de næste uger, bl.a. med beskrivelse af hvilke opgaver vi kan bruge jeres hjælp til.

 

 

 

 

 

 

 

Tak til gymnaster, trænere, forældre, tilskuere og andre der har været med os i løbet af 2017, dejligt år og vi glæder os til flere sjove gymnastikstunder sammen med jer i 2018.

 

 

 

 

 

Del denne post