Danmarksmesterskabet for hold MIG og KIG 2021

Danmarksmesterskabet for hold MIG og KIG 2021

Lørdag den 8. november 2021 var der finale i Danmarksmesterskabet for hold for MIG og KIG i VIK århus.

For herrernes vedkommede var det 8 spændte gymnaster der drog mod Århus kun med det formål at hjemtage den eftertragtede hold pokal. De lå allerede efter kvalifikationen med en meget solid føring foran VIK, men i en finale kan alt jo ske. Drengene formåede at holde “hovederne kolde” gennem hele konkurrencen, og sikrede sig sikkert 1. pladsen i overbevisende stil. Dette betyder at vi med stor stolthed kan kalde Gefion Danmarks førende klub indenfor idrætsgymnastik. Stort tillykke til jer alle gymnaster og ikke mindst trænerne Marian og Anderson samt vores to støtte funktioner Kasper og Troels.

 

På pige siden var der lidt flere udfordringer. Det var et meget ungt hold med kun 4 gymnaster, der stilte op i hold finalen. Den rutinerede AA gymnast Clara måtte desværre sidde på bænken med en skade. Dette betød at der lå et kæmpe pres på de 4 unge piger, der alle skulle præstere hele konkurrencen igennem. De klarede det overalt forventning og kæmpede sig igennem hele konkurrencen i flot stil og sikrede sig en rigtig flot 4. plads. Stort tillykke til alle gymnasterne og deres trænere Alexandr og Dorthe.

 

Del denne post