Mandlig idrætsgymnastik har fået ny assisterende landstræner

Mandlig idrætsgymnastik har fået ny assisterende landstræner

Det er med stor stolthed at vi her i Gefion nu kan annoncere at Anderson har takket ja til jobbet som assisterende landstræner. Til daglig er Anderson træner for vores Senior Elite trup og Talent drenge i Gefion. Dette vil styrke Dansk MIG Elite gymnastik og ikke mindst Gefion, der  i det daglige træning har glæde af landsholds makker parret Marian og Anderson.  Vi ønsker Anderson stort tillykke med den nye stilling.

 

I GymDanmark arbejder vi hver dag for at udvikle og understøtte gymnastikken, så alle kan få bedre bevægelse i hverdagen. I efteråret 2019 blev operationaliseringen af forbundets Talent- og Elitestrategi i Idrætsgymnastik påbegyndt med efterfølgende ansættelse af landstrænerteams på KIG og MIG landsholdene i den nye struktur. Målet med GymDanmarks Talent- og Elitestrategi er at bidrage til, at de mest ambitiøse og talentfulde gymnaster opnår deres fulde potentiale og sikre et generelt højt niveau.

Med en baggrund som gymnast, træner og national dommer i Idrætsgymnastik, har Anderson et stærkt kendskab til sporten og klubberne, og suppleret med gode værdier har han et godt øje for udviklingsperspektiverne. Desuden har Anderson en Bachelor i Sportsligvidenskab (Sports Science) fra Universitet af Campinas, i São Paulo, Brasilien og er underviser i GymTræner 1 i Idrætsgymnastik i GymDanmark.

En glad Anderson siger: Det er min klare overbevisning at jeg kan gøre en forskel for landsholdet ved at tilbyde professionalisme, engagement samt coaching af høj kvalitet for både senior- og juniorgymnasterne, og på den måde bidrage til at holdets gymnaster udnytter deres fulde potentiale. Jeg anerkender desuden at Landstrænerrollen indeholder mere end blot et træneransvar, opgaven indebærer også at samle de danske gymnaster på tværs af klubber og samtidigt repræsentere Danmark og GymDanmark udadtil.

Del denne post